Produkter

Læs mere om, hvordan vores data kan berige, innovere og skabe værdi for jeres projekter.
I er også velkomne til at kontakte os.

Oversvømmelse

Præcise data helt ned på adresseniveau

BoIQ’s oversvømmelsesdata giver et unikt indblik i risikoen for oversvømmelse – helt ned på den enkelte adresse.

Geodata til vurdering af oversvømmelsesrisici findes i mange forskellige formater, datakilder og GIS-lag – ofte med varierende geografisk opløsning og nøjagtighed. Vi har digitaliseret, standardiseret og kombineret disse data i én samlet løsning, der giver et præcist og brugervenligt grundlag for risikovurdering.

Ved at omsætte komplekse geovariable til håndterbare risikoværdier skaber vi et dataprodukt, der kan bruges i både forsikringsbranchen, ejendomsvurdering, planlægning, medier og forskning.

Datapunker

  • Ekstremregn (overfladevand)
    Risiko for oversvømmelse ved meget kraftig regn – baseret på hvor overfladevand forventes at samle sig ud fra terrænmodel, jordbundsforhold samt befæstelses- og/eller bebyggelsesgrad.
  • Opstigende grundvand
    Risiko for oversvømmelse ved højt/opstigende grundvand – baseret på historiske måledata samt modeller for fremtidige klimarelaterede ændringer i grundvandsdybde.
  • Nærliggende vandløb
    Risiko for oversvømmelse fra nærliggende vandløb – fx ved kraftig regn, der kan give forhøjet vandstand og afstrømning.
  • Stormflod/havvand
    Risiko for oversvømmelse ved stormflod/højvande – baseret på terrænmodel udregnes der hvilke adresser som er i risiko for oversvømmelse ved stigende havvandsniveau, f.eks. ifm stormvejr.
  • Kystdirektoratet (risikoanalyser)
    Risiko for oversvømmelse baseret på Kystdirektoratets risikoanalyser – analyserne opdateres løbende og dækker både nationalt niveau og udpegede risikoområder.
  • Samlet oversvømmelsesrisiko (vægtet)
    En samlet og vægtet score for oversvømmelsesrisiko baseret på de fem ovenstående delrisici.

Ejendomsdata

Vores kunder er unikke – derfor er vores løsninger også

Hos BoIQ behøver du ikke at vælge en færdig pakke. Vi tilbyder fleksibel adgang til data, så du kan sammensætte netop den vurderings- eller analysemodel, der passer til dine behov.

Hvad er relevant for dig?

  • Miljø og sundhed
    F.eks. luftkvalitet, radonrisiko og bygningsforurening
  • Planforhold og lokaludvikling
    Herunder lokalplaner, skoledistrikter og varmeforsyning
  • Risiko og klimatilpasning
    Som oversvømmelse, grundvandsstigning og stormflod
  • Markedsforhold og socioøkonomi
    F.eks. boligudbud, salgspriser, liggetider og demografiske profiler
  • Jordbund, teknik og infrastruktur
    Bl.a. jordartstyper, byggemuligheder og digital dækning

Uanset hvilke behov du har, sammensætter vi en dataleverance, der passer til netop din opgave.

Bliv inspireret

Se vores komplette liste med datakilder og find eksempler på, hvordan de anvendes i praksis.

Ejendomsvurdering

Det skal være nemt at vurdere en ejendom – også dem på tegnebrættet

Modellen er trænet på 1 million bolighandler og klar til at understøtte dine beslutninger.

Hvordan fungerer det?

Kun fantasien sætter grænserne for, hvordan du kan anvende værktøjet, men nogle konkrete eksempler kunne være:

  • Få et objektivt værdiskøn
    Få en datadrevet vurdering før køb, salg eller finansiering – uden manuel vurdering.
  • Simulér scenarier og forbedringer
    Undersøg, hvordan energirenovering, støjreduktion eller kystsikring påvirker værdien.
  • Analyser hele boligporteføljer
    Vurder tusindvis af adresser på én gang – f.eks. i en kommune eller boligforening.

Hvorfor vælge BoIQ?

  • Baseret på solide og mangfoldige datakilder
    Modellen er trænet på historiske ejendomshandler i Danmark kombineret med omfattende geo-, grund- og socioøkonomiske data.
  • Afdækker mønstre i komplekse datasæt
    AI-modellen kan identificere sammenhænge i data, som vi mennesker ikke kan overskue – hverken i omfang eller kompleksitet.
  • Giver et tæt og troværdigt estimat
    Resultatet er et objektivt og præcist bud på markedsværdien – velegnet til alt fra investeringsbeslutninger til strategisk planlægning.

Kom godt i gang

Kontakt os, hvis du vil høre mere, booke en demo eller få vurderet en konkret bolig eller portfølje.